WordPress til blog eller hjemmeside

Drømmer du om et helt enkelt og lækkert design? Jeg laver webdesign, som adskiller sig ved at være meget overskueligt, med fokus på dit hovedbudskab og uden “tingel-tangel”.

Jeg bruger WordPress som kan bruges til både blogs og hjemmesider.

Prismæssigt kan og vil jeg ikke konkurrere med “Få en hjemmeside til 2.500!”  Jeg er interesseret i at arbejde med dig, der har en holdning til at din hjemmeside skal matche din forretning.

Du kan se eksempler på mit webdesign her.

Du er ikke afhængig af mig!

Når du har købt en hjemmeside hos mig er det din – og du er ikke afhængig af mig bagefter! Din eneste faste udgift er til dit webhotel og din årlige fornyelses af dit domæne.

Klippekort

Jeg vil gerne blive ved at arbejde med dig og din hjemmeside efter aflevering, derfor får alle mine kunder et tilbud om at købe klippekort med en rabat. Det er bare vigtigt for mig, at du skal være fri til at gå andre veje, hvis du på et tidspunkt ønsker det. Og det kan du med en WordPress-løsning.

 

PAKKELØSNINGER


Webpakken GØR DET SELV

3.875,- + moms

Jeg har samlet en pakke, som gør det nemmere for dig. Det eneste jeg skal have fra dig er oplysninger om dit webhotel – så uploader jeg en lækker pakke til dig, som du kan arbejde videre med.

Du får:

  • en WordPress-hjemmeside/blog med eksempel-grafik og eksempel-tekst
  • et professionelt tema, Pagelines Pro (design og layout-funktioner i WordPress-sprog). Du kan læse mere om Pagelines ved at følge linket i bunden af siden…
  • en pakke af plugins som jeg har udvalgt
  • en video-vejledning, hvor jeg viser, hvordan du kan arbejde videre

(Bemærk at nyhedsbrevsystemet ikke følger med i denne løsning. Du skal altså selv oprette dig i Mailchimp og selv sætte en tilmeldingsboks på din hjemmeside)

 

Webpakken BASIS
11.975,- + moms

Du skal godt igang, og jeg kan hjælpe dig med:

  • en fleksibel WordPress-hjemmeside, der også giver dig mulighed for at blogge
  • eksempel-grafik og eksempel-tekst, der viser dig, hvilke muligheder der er
  • op til 7 siders indhold lagt på af mig – du kan nemt selv arbejde videre
  • …i et enkelt design med fokus på dit indhold
  • nyhedsbrev, hvor du kan udbygge din relation med dine læsere…nyhedsbrevets design passer selvfølgelig til din hjemmeside!
  • 2 video-vejledninger: en hvor jeg viser dig, hvordan du kan lave nye sider til hjemmesiden og indlæg på bloggen, og en, hvor jeg viser dig, hvordan du sender dit nyhedsbrev, importerer din liste etc.
  • 300,- kr rabat på min onlineundervisning, hvis det bestilles i forbindelse med webpakken
Som en ekstra bonus får du min SKRIV TIL NETTET-video, hvor jeg viser dig, hvordan du skal skrive til nettet :-)

 

Webpakken OPTIMAL
19.950,- + moms

Din hjemmeside skal selvfølgelig fungere, “teknikken” skal bare være iorden. MEN det er dit indhold, dit budskab, der er altafgørende for om du opnår det, du ønsker med hjemmesiden.

I Webpakken OPTIMAL bygger vi sammen videre på Webpakken BASIS. Du får altså hele Webpakken BASIS (incl. SKRIV TIL NETTET-videoen) og:

  • 1,5 times indledende møde med mig (hos mig eller online), hvor vi får afklaret, hvad du vil med din hjemmeside, hvad dit design skal udtrykke etc.
  • 1,5 times opfølgende møde (op til 3 måneder efter lancering af hjemmesiden), hvor vi evaluerer og planlægger de næste skridt
  • klippekort på 5 timer, som du efter ønske kan bruge til sparring med mig, undervisning eller til arbejde på hjemmesiden, f.eks. kan jeg udsende dit nyhedsbrev for dig, så du ikke skal tænke på det
  • op til 15  siders indhold lagt på af mig

 

Vil du selv?

Så anbefaler jeg, at du udvider WordPress’ funktioner med det købe-tema fra PageLines (forhandler-link), der hedder Platform Pro. Jeg bruger selv  temaet på siden her og til mine kunder, da det giver dig en masse muligheder for løbende at udvikle din side og afprøve designet og funktionaliteter.

 

 

 

 

Comments are closed.

Powered by WishList Member - Membership Site Software