Hvad siger kunderne?
(Eksempler på webdesign)
(Kundeliste)
Har netop afsluttet et WP kursus hos Bedre Web. Undervisningen foregår i en afslappet, uformel og alligevel professionel atmosfære. Alt sammen medvirkende til, at du får max. udbytte af undervisningen.
Kirsten Halken
Det er ellers en meget informativ og let tilgængelig video, du har lavet :-)
Jakob Vedelsby,forfatter, jakobvedelsby.com
(I forbindelse med at jeg lavede Jakobs hjemmeside, lavede jeg en video til ham, der viser, hvordan han kan arbejde videre på egen hånd)
Da min webdesigner på et tidspunkt skiftede branche, stod jeg overfor en lille udfordring. Jeg havde selvfølgelig kendskab til WordPress, men kun på et alment brugerniveau. Jeg overvejede at hyre en anden webdesigner, men tænkte – hvorfor ikke gøre det selv? Jeg fandt frem til Bolette Obbekær, som er ekspert i WordPress.
Jeg tog 2 sessions hos hende, og var efterfølgende meget imponeret. Hun gav mig det ” spark ” der skulle til, og med hendes mange kreative ideér, glædede jeg mig til at komme i gang med at udvikle og ændre min blog/webside.
Hendes introduktion og undervisning i WordPress, var lige netop hvad jeg havde brug for, og hun forstod at målrette den til mit behov. Jeg kan kun anbefale Bolette, til alle som ønsker større kendskab til WordPress, eller ønsker mere inspiration og idéer til deres blog eller webside.Tenna Hansen, konsulent/Naturopath i biologisk medicin
Jeg blev tiltrukket af det effektive og løsningsorienterede i Bolettes tilbud: jeg kunne blive undervist hjemmefra (ingen rejsetid), kun mig og mine udfordringer (fx ingen sociale forpligtelse til andre kursister, ingen tilpasning af indhold til andre kursister). Undervisningen levede helt op til mine forventninger, Bolette var kompetent og pædagogisk – og velforberedt (havde sat sig ind i mine udfordringer). Og så er jeg vild med hendes opfølgning, hvor hun samlede op på sessionen, tjekket.
Marianne Bolvig, selvstændig kommunikationskonsulent, www.bolvigkom.dk.
Jeg kender Bolette som underviser på et web-design-kursus, jeg deltog i. Bolette overtog kurset fra en anden underviser, og efter hun kom til, lærte selv jeg noget – en total web-mongol! Som underviser og sparringspartner kan jeg kun give Bolette mine varmeste anbefalinger, da hun besidder de kvaliteter, der skal til: tålmodig, innovativ, kreativ, lyttende og fleksibel – godt krydret med humor!
Christina Vesthede
Jeg finder hele hjemmesidemarkedet uoverskueligt. Jeg havde min hjemmeside hos en lokal udbyder. Jeg havde været på Business Bootcamp og lært om alt det en hjemmeside kan og skal kunne. Nyhedsbreve, samle e-mail adresser op, en blog etc. Der hvor jeg havde min side kunne den aldrig det jeg ville have den til, og når jeg fik forklaret udbyder, hvad jeg ville have, var det besværligt og jeg fik en ekstra regning ..!
Via Bedreweb v/ Bolette forklarede hun mig forståeligt, nøgternt og sagligt, hvordan hun ser markedet. Hun guidede og forklarede mig – på en måde, så jeg, der ingen nørd er, kan forstå det og jeg kunne danne mig overblik og så derfra tage beslutninger, som matcher til mit behov. Jeg vil anbefale Bolette til enhver, der som jeg føler hjemmeside/ blog og nyhedsbreve markedet som uoverskueligt!
Jane Grann, www.janegrann.com
Bolette har tegnet mit logo, samt gennemgået min hjemmeside, så den kan blive endnu bedre. Hun har været effektiv, konstruktiv og iderig. Hun har været nem og behagelig at samarbejde med.
Karen Marie Lundager, www.eriksminde-gaardbutik.dk
Bolette fra Bedre Web, har skabt en enkel og overskuelig hjemmeside, samt et stilrent logo til min virksomhed.
I hele processen har Bolette været informativ og været god til at stille de rigtige spørgsmål, så vi sammen fandt frem til virksomhedens behov. Det betyder f.eks. at logoet blev meget bedre end jeg selv havde forestillet mig. Jeg har været så tilfreds med servicen fra bedreweb.dk, at jeg allerede har anbefalet den til flere.
Jens Gjesing, www.gedhusconsult.dk