BEDRE WEB

Child theme til Twentyeleven

Bolette — Wed, 18 Jan 2012 16:01:52 +0000

Hvis du vil rette i det medfølgende tema/design i WordPress, skal du bruge et child theme til at føre rettelserne ind.

På den måde undgår du at dine rettelser forsvinder næste gang du opdaterer WordPress……og det er ikke sjovt, jeg taler igen igen af bitter erfaring :-)

Jeg har lavet et child theme til dig til det standard tema, der følger med WordPress.

Først download child theme…..(højreklik og vælg Gem link som…)
Lav en mappe med navnet Mit eget Twentyeleven (eller hvad der giver mening for dig) og læg den downloadede fil deri…..
Upload mappen med filen i som et tema til din WordPress-side (brug ftp eller upload fra siden som du synes bedst)
Aktiver det nye nye tema (som jeg kaldte Mit eget Twentyeleven). Hvis du tjekker din side nu ser du ingen forskel. Et child theme henter al sin information fra det originale tema, her Twentyeleven, og indtil du skriver ændringer ind i dit child theme sker der ikke noget.
Når du vil ændre noget, skal du vælge Udseende, Editor (men vær nu helt sikker på at du HAR aktiveret dit child theme). Vælg style.css-filen og skriv dine ændringer ind nederst på siden….og tjek så om det virker.

Der er masser af hjælp at hente på nettet, tjek evt. Youtube for videoer. Og skriv dig på mit nyhedsbrev, så laver jeg nok lidt mere om child themes i WordPress :-)

HAR DU SPØRGSMÅL????? Så skriv til mig nedenunder….

Hvad skal en god webdesigner kunne?

Bolette — Wed, 18 Jan 2012 14:22:39 +0000

Opskrift på en god webdesigner!

Ingredienser:

En ordentlig portion kreativitet.

En smånørdet indstilling til ny teknologi.

Et inderligt ønske om, at servicere brugerne af hjemmesiden bedst muligt.

Tilberedning:

Start med at røre kreativiteten blød, den fungerer bedst, når den er helt smidig…. tilsæt så den smånørdede indstilling til ny teknologi i små portioner. Det er vigtigt, ikke at tilsætte det hele i en omgang – den smånørdede indstilling skal opsuges af kreativiten, men endelig ikke overskygge denne.

Formes til mand eller kvinde (nej, det er løgn…formes til kvinde!). Bages i ovnen ved 200 C i ca. 45 min.

Tages ud og afkøles. Inden servering drysses med det inderlige ønske om at servicere brugerne… vær endelig ikke for sparsom her!

God fornøjelse!

Skriv til mennesker eller til Google???

Bolette — Thu, 08 Dec 2011 14:52:20 +0000

Hvem skriver du til, når du skriver? Sidder du og tæller nøgleord og prøver at huske regler, du blev præsenteret for på en konference for et par år siden…

Tag og slap af :-) Googles måder at vurdere vores indhold på bliver mere og mere komplicerede, og almindelige dødelige (og en stor del af dem, der næsten tror de kan gå på SEO-vandet) får sværere og sværere ved at følge med.

Mikkel deMib Svendsen er en af de tunge SEO(søgemaskineoptimerings)-drenge og jeg læste for nylig et blogindlæg på iværksætternetværket Amino, hvor han gør op med den praksis, hvor vi skriver vores tekster til nettet med Googles ønsker og behov i baghovedet.

Her kan vi alle være med!

Du skal koncentrere dig om dine brugere og deres behov! Og så skal du skrive dine tekster ud fra det…! Det er faktisk det Google bedst kan lide…og jeg er sikker på at du også har det ligesom mig, og helst skriver til en anden person – og ikke til noget så abstrakt som Google.

P.S.
Kære Google, jeg håber ikke, du tager det her ilde op – jeg har jo fulgt dig i mange år og mener du har været med til, på godt og ondt, at præge vores online-liv i helt utrolig grad. Og jeg er sikker på, at du også vil føle dig “set og hørt”, når jeg skriver til mine læsere…. knus Bolette

“Det første øjet ser…”

Bolette — Fri, 24 Jun 2011 09:53:22 +0000

…eller fortæl mig noget jeg ikke ved!

Mit mailprogram er sat op til at vise mig afsenderen, emnet og de første par linier i nyhedsbrevet. Og jeg modtager ofte nyhedsbreve, der ser sådan ud i min indbakke:

Afsender XX : Nyt fra XX: Kan du ikke se nyhedsbrevet? Læs det i din browser.

Og det er jo ikke lige noget, der næsten tvinger mig (af nysgerrighed) til at åbne nyhedsbrevet. Når du har gjort dig umage med dit indhold, du har måske brugt et par dage på at tage dig sammen til at få skrevet det s…. nyhedsbrev, så skal læseren ikke præsenteres for standardteksten “Kan du ikke se nyhedsbrevet…..” eller “Du modtager dette nyhedsbrev, fordi du har tilmeldt dig på….”.

Hvad skal der stå i din introtekst?

Du skal bruge den plads til at beskrive dit indhold, gerne på en måde, der pirrer min nysgerrighed. Du kan evt. prøve at lave to versioner, altså det samme indhold, samme emne….eneste forskel er de to første sætninger. Send til hver sin halvdel af din liste og se, hvilken version, der åbnes af flest.

Jeg bruger Mailchimp til mit nyhedsbrev og her kan du se, hvor jeg vælger at placere min introtekst. Du kan se at min introtekst er til venstre, mailprogrammet læser min mail fra øverste venstre hjørne – på den måde er jeg sikker på, at du ser introteksten først. I feltet til højre placerer jeg standardteksten. Som du kan se, er introteksten ikke særlig iøjnefaldende når først nyhedsbrevet er åbnet. Så hvis du har en vigtig pointe i din introtekst, skal du gentage den i selve nyhedsbrevets tekst.

Trin 3: Struktur, struktur og atter struktur

Bolette — Tue, 21 Jun 2011 12:30:24 +0000

Når du arbejder med din hjemmeside, skal du lære at glemme dig selv!

Du skal selvfølgelig ikke glemme dig selv på den måde, at du bliver væk for din bruger. DU skal være til stede i hvert eneste ord og visuelle udtryk, så de kan mærke dig. For det er det vi gerne vil på en hjemmeside (især en hjemmeside fra en solo-selvstændig). Men du skal bygge din side op TIL din bruger og ikke FOR dig selv.

Måske sidder du nu og nikker og tænker “ja, ok, hende Bolette ryster da vist posen med banaliteter”. Men at glemme brugerne er nemt… se mit eksempel her fra en mastodont i erhvervslivet: Danske Bank. Jeg er kunde og bruger netbank….men jeg forstår simpelthen ikke deres logik.

Her er deres forside, jeg leder efter mit login til netbank og jeg er en utålmodig (og visuelt indstillet sjæl), så jeg ser hurtigt det store felt med under et foto, og straks bagefter punktet Privat i den øverste menu-barre.

Jeg klikker og nu er jeg på hovedsiden for Privat…men ikke noget login….men aha, øverst på siden er der et link til Netbank….jeg føler mig tættere på, tampen brænder, det kører for mig…jeg klikker….

Og nu er jeg på en side, hvor jeg kan finde ALT om deres netbank, bestille adgang etc… bare IKKE et login. Og så endelig opdager jeg, at der hele tiden har været et login øverst oppe til højre. Logisk nok tænker jeg beskæmmet, det er jo efterhånden en standard-funktion (altså at login er øverst til højre). Det glemte jeg bare i min utålmodighed.

Der findes ikke én bruger-profil, ikke én måde at bruge en hjemmeside på. Så derfor skal du tænke din hjemmeside som en rævehule – der skal være flere udgange (nok mere indgange når vi taler hjemmesider…).

Så du skal prøve at tænke i flere dimensioner når du laver din hjemmeside – og endelig ikke som en brochure, hvor man slavisk bladrer igennem de forskellige sider.

En god start er at bruge gule post-it til at skrive din hjemmesides indhold på. Gruppér de gule sedler i det du synes er logisk. Og vis det så til venner eller kunder for at høre deres kommentarer. Du kan også hænge det på væggen og summe over det et par dage. Måske opdager du nu nye sammenhænge. Hvis du nu ser (eller får feedback på) at et emne hører til flere steder, kan du med fordel linke til det flere steder fra. Det er jo hele grundtanken i nettet; informationen befinder sig måske ét sted, men der kan linkes til det fra flere steder.

For at gøre det nemmere kan du bruge online-værktøjer som f.eks. det gratis MindMeister (http://www.mindmeister.com/da), hvor du kan lave online mindmaps og dele dem med andre.

God fornøjelse!

Trin 2: Suk, det tekniske…

Bolette — Fri, 13 May 2011 11:50:27 +0000

Trin 2 Skal det virkelig være så svært? Og her taler vi ikke om livet, men bare om at være på nettet!

Nej, selvfølgelig skal det ikke være så svært. Du behøver ikke tage ret mange beslutninger før den tekniske del kan være på plads. Der er to elementer, du IKKE kan undvære:

En velfungerende hjemmeside, der er lavet så du kan forandre og udvikle den – og ikke kommer til at hænge fast i forældet teknik efter to år.
Et system til at indsamle mails fra de personer, der ønsker at holde en form for kontakt med dig – og som du kan bruge til at sende mails ud med, uden at de mails bliver smidt i læsernes spam-filtre. Altså et nyhedsbrevssystem.

Jeg vil da også have et liv uden besvær!

Derfor har jeg undersøgt markedet ud fra nogle vigtige kriterier (“vigtige” på den måde, at jeg synes, det er vigtigt…):

Jeg vil bruge software/programmer, der er store og anerkendte (det sikrer udvikling i stedet for afvikling!).
Jeg prioriterer de muligheder, der gør at du kan komme igang uden at skulle have for store udgifter. Til gengæld er det vigtigt, at du kan udvide hen ad vejen – og f.eks. tilkøbe ekstra funktioner.
Der skal være tænkt på dig, slutbrugeren, da softwaren blev udviklet. Det skal altså være “menneskeligt” og til at finde ud af. Ikke for meget “teknik-nørderi” her, tak!

Jeg har valgt, at bruge WordPress til hjemmesider og Mailchimp til udsendelse af nyhedsbreve. Det betyder ikke, at alle andre løsninger er dårlige – blot at de to systemer var dem, der bedst levede op til mine kriterier.

Nogen gange skal du altså bare tage en beslutning!

“Jamen Bolette, har du også overvejet at bruge ditten datten og hvad med…”. Ja, jeg HAR overvejet, truffet en beslutning og jeg rører ikke længere ved en hjemmeside, hvis ikke den er en WordPress (eller det er en hjemmeside, der skal blive til en WordPress-side). Hvis jeg skulle sprede mig så meget, ville det komme til at handle om at følge med i diverse programmer. Nu kan jeg istedet bruge energien på at få nye idéer – og selvfølgelig koncentrere mig om, at gøre det hele lidt nemmere for dig ;-)

Tryk på den rigtige knap!

Bolette — Fri, 13 May 2011 10:27:30 +0000

Hvis jeg råber til dig “Skru da ned for f….., hvad vil du så gøre?

Nærlæse alle knapper for endelig at finde de to volumeknapper? Hvad har de designere tænkt på? De har selvfølgelig tænkt “det ser dejligt enkelt ud, og hallo, så passer de tre rækker af knapper lige ind under skærmen…nice”

NEJ, det er ikke nice, det er ikke lækkert og det er slet, slet ikke brugervenligt. Hvad med at hjælpe mig lidt på vej!

Så se lige den her…. du er slet ikke i tvivl om, hvor du skal skrue ned,vel?

Og hvis jeg nu siger at den ene DAB-radio står i vores spisestue og den anden på toilettet….så kan du godt regne ud, hvilken der står hvor ;-)

Google og skyen

Bolette — Thu, 12 May 2011 10:30:50 +0000

Tanker om fremtiden, computeren, mennesket

Skitse fra mit essay "Tanker om fremtiden, computeren og mennesket"

Tilbage i 1994 skrev jeg et essay med den titel. Jeg gik på Arkitekskolen i København, læste Industrielt Design. Vi lavede ebogslæsere og diskuterede, om vi nogensinde ville bruge teknologien på den måde :-) Jeg blev så opslugt af alle de tanker, at jeg skrev mit essay.

Jeg skrev bl.a. :

Et nyt begreb skal træde i stedet for det vi kalder PC’en. PC’en er en klar fysisk ting, nogle kasser på et bord, og det billede stemmer ikke overens med det rum den arbejder i. Vi skal have adgang til cyberspace, så vi kan trække på informationer og kommunikere på den friest tænkelige måde.

Vores brug af cyberspace skal være dagligdags. Vi skal entre det lige så let som vi taler i telefon. Jeg vil have den nye teknologis muligheder uden at skulle vise ærefrygt.

Jeg ser cyberspace som en mængde af informationer, der “svæver” rundt – jeg er omgivet af et filter, hvorigennem jeg trækker de informationer ned, som jeg har brug for. Jeg kan også gennem filteret sende information ud i cyberspace, som en anden person trækker ned – kommunikation! Filteret må selvfølgelig bestå af dele med et fysisk udtryk, men skal fremstå som forskellige emner, der vælges efter behov – skærme, videofon, tastatur osv.

Kan du f.eks. huske, hvornår du sidst har hørt udtrykket “cyberspace”….eller “videofon”! Hvor er det sjovt, at jeg stadig sidder ved en PC, og hvor ville 1994-Bolette blive overrasket over alt det min iPhone kan idag.

Da jeg så videoen her fra Google, kom jeg straks til at tænke på mit gamle essay – for nu nærmer vi os mere og mere den fornemmelse af at være omgivet af information, og vi kan begynde at bruge vores gadgets til at tilgå informationen, vores gadgets bliver i virkeligheden mere og mere som det “filter” jeg skrev om i 1994. I’m loving it.

Googles Cromebook

Google er ved at have godt fat i vores sjæl med alle deres gratis tilbud. Men jeg kan simpelthen ikke modstå dem ;-)

Og når de nu virkelig tager konsekvensen af alle de tanker om “The Cloud” (når du har programmer og tjenester liggende på nettet og ikke på din computer), så kan de regne med mig.

I denne video viser de, hvad de kommer med. En computer nærmest uden indhold. En computer, der bliver en portal til nettet….hvor alt dit indhold ligger.

Hvad synes du – er det ikke bare lidt spændende???

TRIN 1: Hvad VIL du egentlig?

Bolette — Thu, 14 Apr 2011 10:59:36 +0000

Find din niche…

“Hej, jeg kan hjælpe dig med at designe dit logo, lave en designmanual, designe og udføre et fedt website, skrive dit nyhedsbrev, få dig på diverse sociale medier, søgemaskineoptimere din hjemmeside, lære dig at blogge….og det er ligemeget om du er Danske Bank eller en solo-selvstændig – jeg klarer det hele!”

Har du lyst til at købe noget af den person…tror du overhovedet på den person? Nej! Og hvis du selv har prøvet at falde i den fælde, så ved du også, at det er svært at være den person. For hvem skal man rette sig mod og koncentrere sig om, når hele verden er målet?

Du skal finde din egen niche – og målgruppe – det vil hjælpe dig til at kommunikere klart og tydeligt: “Hvis du oplever det her, kan jeg med det her, hjælpe dig til at få det sådan her”.

I arbejdet med at finde din niche, kan du have glæde af at tænke på mit lystbarometer. Det er jo ikke kun et spørgsmål om, at du skal hjælpe kunderne, du SKAL også have det sjovt, mens du arbejder (ja, ok…måske ikke hele tiden….men som en “grundstemning”).

Småt er godt!

Du skal ikke være bange for at lukke nogen ude, når du arbejder med at finde din niche og din målgruppe. Hvis jeg nu siger:

Min primære målgruppe er solo-selvstændige.
Min primære niche, min overskrift, er at jeg vil hjælpe dig med at få styr på din tilstedeværelse på nettet.

Det er mit grundlag. Jeg har forskellige metoder (fx WordPress) og værktøjer (sparring, undervisning, øvelser) jeg bruger for at hjælpe dig. Det sjove er at når vi ser sådan en præcisering, tænker vi IKKE “nå, så er hun nok heeeelt vild dårlig til alt muligt andet”. Vi tænker i stedet “Hm, mon ikke hun også kan….”.

Så når du har fundet din niche og kommunikeret den ud, vil du sikkert opleve at få forespørgsler på opgaver, der ligger op ad din niche – og så kan du jo vælge at tage opgaven eller sige pænt nej, tak og sende den videre til en af dine kolleger.

Øvelse

Du skal beskrive en fiktiv person, som skal være essensen af din målgruppe – det kaldes en persona. Giv personen navn og alder, tegn evt. ham eller hende eller find et foto. Lav en collage, der beskriver personens interesser og liv. Hæng collagen op på din væg og forestil dig, at det er ham eller hende du taler til i alt, hvad du laver på nettet.

På den måde har du en “rigtig” modtager i den anden ende, og du vil opleve at det er nemmere at skrive på din blog/hjemmeside eller nyhedsbrev, når du har et klart billede af at skrive til en person – og ikke en målgruppe. Når du selv har defineret, hvem du skriver til kan du også bedre undgå denne: ”åh, nu ved jeg jo at både min mor og gamle veninde har meldt sig på nyhedsbrevet….synes de nu jeg er lidt latterlig og selvsmagende…?” Det er jo ikke dem du skriver til! Du skriver til det rare menneske, du har hængende på din væg som en collage – og den person vil såååå gerne høre fra dig…

P.S. Og selv om du ikke hænger som en collage på min væg, håber jeg du, gerne vil høre fra mig ;-) Og smid gerne en kommentar her på siden, hvis der er noget, du gerne vil høre fra mig!

Har du et LYSTBAROMETER?

Bolette — Sat, 09 Apr 2011 09:22:22 +0000

Måske tænker du: “Hvad, er der gået Joan Ørting i Bolette”, så må jeg sige nej – og hvis der var, ville jeg ikke dele det her på bloggen ;-)

I efteråret 2010 mistede jeg energien og glæden ved arbejdet. Det kulminerede i julen, hvor jeg vendte hele min forretning på hovedet, fik kigget på mine opgaver og kunder, og indførte LYSTBAROMTERET. Jeg er af natur doven, når jeg laver noget, der ikke tænder mig – og sprængfyldt med energi, når jeg laver noget, der er sjovt og udviklende. Jeg var faldet i den klassiske fælde, hvor jeg lod forespørgsler fra kunder afgøre, hvad jeg skulle bruge tiden på. Og det duer ikke for mig.

Nu skal jeg altid plotte en opgave ind på en skala fra 1-10 på LYSTBAROMETERET. Hvis det f.eks. er en større, tidskrævende opgave, der ikke når højere end tre på skalaen, skal jeg sige nej tak. Til gengæld kan jeg godt sige ja til en mindre opgave, der ikke scorer højt, hvis det er en god “gammel” kunde, der spørger. Forskellen er nu, at jeg har overblik over, hvad jeg gør. Og jeg sørger for at bruge mest tid på det, der scorer højt.